Tjekliste og tips til dit bedste CV

Det bedste CV er vejen frem til drømme jobbet både som freelancer, konsulent eller fastansat. CV’et er førstehåndsindtrykket du giver virksomheden og din potentielle nye arbejdsgiver. Det er med til at beskrive hvem du er som person og hvad du kan bidrage med til virksomheden.

Hos Rapido Consult har vi mange års erfaring med at rådgive konsulenter og vi vil her give dig en tjekliste og nogle gode råd som hjælper dit CV med at blive set.

 

 

Struktureret og professionelt udseende

Struktur er nøglen til et godt og gennemskueligt CV som rent faktisk bliver læst af din fremtidige arbejdsgiver.

Det skal være nemt for læseren, at gennemskue hvilken periode du har arbejdet i den stilling og hvad du har lavet i den stilling. Det skal gerne skrives så nemt at alle kan forstå det, men selvfølgelig også så det afspejler det arbejde du har lavet.

Del så meget som muligt op i afsnit og underafsnit. Det gør det nemt for læseren at se det der er vigtigt på få sekunder.

Profiltekst

Profilteksten er den der beskriver dig med få ord, så læseren kan se der er et menneske med en god personlighed bagved alle de gode kompetencer.

Tidslinje

Læg vægt på din erhvervserfaring og sæt det op ligesom en tidslinje med det seneste job først. Din uddannelser og kurser skal ligeledes laves som en tidslinje med det nyeste først. Dette giver et godt overblik.

Billede

I øverste højre hjørne skal der være et billede der ligner dig og som viser dig på en professionel måde. Der skal ikke være en baggrund som forstyrre for meget. Sidst men ikke mindst skal billedet ikke være for stort så det overskygger teksten som er den vigtige.

Nøgleord

Brug de nøgleord som der er blevet brugt i jobbeskrivelsen, på denne måde viser det at du har læst og forstået jobbeskrivelsen.

Ingen stavefejl

Husk at læs CV’et igennem flere gange så du undgår grammatik og stavefejl. Evt. få en til at læse det igennem, så du er sikker på at alt står rigtigt og letlæseligt.

Kontaktinfo

I starten af CV’et er det vigtigt at der står din E-mail og telefonnummer så det er tilgængeligt. For at gøre det nemmere for læseren så skriv dit navn og kontaktinfo i sidehovedet så det fremgår på hver side.

Sideantal

Husk sidetal, så er det mere overskueligt at holde styr på det for læseren. Derudover må længden på CV’et ikke blive for langt. Det handler om at sælge sig selv på få sekunder. Derfor skal du ikke skrive 10 sider med ligegyldig info. Der er ingen regler på området, men max 4 sider er en fin længde.

Referencer

Udtalelser fra andre der har arbejdet sammen med dig, kan være altafgørende. Derfor er det vigtigt at du sørger for at skrive personerne der kan kontaktes udfor de kompetencer der er relevant.

 

Comments are closed.