Erhvervsforsikringer til konsulenter

Har du nogensinde tænkt på at have erhvervsforsikringer som IT-konsulent? Heller ikke dig? Det kan man godt forstå, for det er nemlig de færreste, der tænker over dette eller som mener, at dette er nødvendigt.

Når man er almindelig lønmodtager, har ens arbejdsplads sørget for erhvervsforsikringer som dækker deres medarbejdere, når de er på arbejde. Men når man er selvstændig konsulent, skal man selv sørge for, at man er ordentligt forsikret og nej desværre, det er ikke nok med dine private ulykkesforsikringer.

Her forklarer Rapido Consult om forskellige forsikringer til selvstændige, der er dem der er lovpligtige og dem der er frivillige at tegne. Men de frivillige forsikringer er også dem, der er de vigtigste og økonomisk sikrende for dig og sin virksomhed, hvis skaden skulle ske.

 

Lovpligtige erhvervsforsikringer

Når man har en virksomhed med en eller flere ansatte er en arbejdsskadeforsikring lovpligtig at have. Den er lovpligtig at have for alle arbejdsgivere og dækker hvis man er ude for en arbejdsulykke i arbejdstiden.

En arbejdsulykke kan både være psykisk og fysisk personskade. Det kan også være sket på grund af arbejdet eller grundet de forhold man arbejder under.

 

Frivillige erhvervsforsikringer

Den der er vigtigst i denne sammenhæng som er:

  • Professionel ansvarsforsikring
    Denne forsikring er til dig som f.eks. er It-konsulent eller rådgiver andre virksomheder. Da du dermed har et ansvar overfor din kunde. Din virksomhed kan nemlig blive pålagt et erstatningskrav, hvis din eller en medarbejders rådgivning er skyld i et økonomisk tab for kunden.

 

Disse andre forsikringer er også vigtige, men som IT-konsulent er den vigtigste frivillige forsikring den Professionelle ansvarsforsikring.

Nedenfor kan man se andre forsikringer, som er gode at have:

  • Netbanksforsikring
    Din private forsikringer dækker kun dine private kontoer. Derfor er det godt at have denne forsikring, hvis din virksomhedskonto f.eks. bliver hacket.
  • Løsøreforsikring & erhvervs- og produktansvarsforsikring
    Hvis du har medarbejdere, inventar eller produkter er det denne forsikring du bør tegne. Disse 2 forsikringer er en del af kontorforsikringen.
  • Sundhedsforsikring
    Denne forsikring hjælper dig med hurtig rådgivning og behandling, hvis du eller medarbejdere skulle blive langtidssyge.
  • Sygedriftstabsforsikring
    Hvis du eller en medarbejder bliver syge eller kommer ud for en ulykke, kan man undgå et større økonomisk tab. Med denne forsikring kan din virksomhed stadig køre rundt, selvom du er selvstændig.
  • Bilforsikring til erhverv
    Hvis du har en bil registreret til din virksomhed, skal denne forsikres som erhverv, da den private forsikring ikke dækker.
  • Erhvervssygdomsforsikring
    Her skal det nævnes at denne forsikring er kun lovpligtig, hvis man har ansatte under sig. En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse som skyldes enten arbejdet eller de forhold man arbejder under. Denne forsikring dækkes ikke ved forsikringsselskaberne, men man skal tilmelde sig hos Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring.

 

Mange forsikringsselskaber skræddersyr en forsikring, så den passer lige præcis til dine behov. Så det er bare om at få fat i dit forsikringsselskab og høre hvad de kan gøre, for at du er bedst muligt dækket.

 

 

Comments are closed.